Udflytterbørnehaven Hudegården

Hudegården har været udflytterbørnehave i snart fire årtier.

Vi har et dejligt gammelt hus på landet i Jersie ved Solrød, hvortil vi kører med bus hver dag året rundt.  Huset er i to etager, og vi har en stor legeplads, med en masse udfordrende legeredskaber, bålhytte, gamle træer og adgang til en eng.

Vi er 40 søde børn og 8 næsten ligeså søde voksne - tre pædagoger, fire medhjælpere og en kok.

Vi får mad fra eget køkken hver dag og om tirsdagen laver vi maden på bål. Maden i Guldberg-Hudegården er ca. 90 % økologisk. Se vores smiley fra Fødevarestyrelsen her

I Hudegården tager vi på tur hver måned. Så stopper bussen et andet sted, hvor vi er hele dagen, fx trylleskoven i Solrød, Karlstrup kalkgrav, Køge Ås eller så bliver en børnegruppe inde i København hvor vi tager på museer, legepladser eller teater.

 

Børn må gerne have eget legetøj med, men det skal kunne ligge i en rygsæk. Legetøj må dog ikke have batterier.

Vi har mange traditioner i Hudegården, den vigtigste er barnets fødselsdag. Her fejrer vi barnet om eftermiddagen. Forældrene er velkomne til at deltage, og barnet må gerne tage "noget lækkert" med hjemmefra og dele ud. Det må dog ikke indeholde sukker. 

Derudover har vi en del arrangementer, og mange af dem er forældrene inviteret med til.

Ring endelig for yderlig information.